Byrute 1.2 - Præsterne i Jordløse

Rotteballaden

Som Zinklar drog til Norriges land
med sine de hyrede skotter,
så gæstede Jordløse præstemand
en sværm af hungrige rotter.

De raned og røved, hvor de kom frem,
al huusfred monne de krænke;
Ei hunde, ei katte skrækkede dem,
de sprang på borde og bænke.

De rodede glubsk i kælder og skuur,
hver tønde og fad overrende;
Ved dag og ved nat forgjeves på luur
stod præsten og alle hans svende.

Med sare og fælder, med snare og stok
man tænkte de ransmænd at fange;
Men Fanden han stod i den helvedes flok,
de faren forstod at undgange.

I pølser og skinker de gnaved sig ind
til karrenes nederste bunde,
og knap blev levnet det runkne skind
af røvernes slugende munde.

”Den synd skal hævnes!” – skreg præstens viv
”De times alverdens ulykke!”
Og præsten svor ved sin tollekniv
dem snart på pelsen trykke.

Nu blev den præstemand gram i hu,
og flur fra staden laer bringe,
en dosis hid af det hvide krud,
der herligt kan madlysten tvinge.

Han satte sig ned for bordeblad,
og kaldte på ternen Kirstine:
”See hvad jeg har hentet fra fjerne stad,
til røvernes jammer og pine.”

Kirstine hun skued med lystne blik
det pulver og tvivlede ikke,
at hvis man det listet i røverne fik,
de ville ret dødeligt hikke.

På stand hun æltede kugler småe
af brød og sigtede hvede;
mens pastoren dryssede sukkeret på,
med smør hun gjorde dem fede.

En kjelder var der i husets grund,
hvor yngelen havde sin rede,
der satte hun hen i midnattens stund
de kugler så lækre og fede.

Et kors hun gjorde for hver især,
og skrev i sandet figurer,
så bød hun god nat til den rottehær,
der grådig på måltidet lurer.

Den næste morgen man visselig såe
et skuespil uden al mage –
henstrakte ved måltidet de rotter låe
omkring den sukkerbrødskage.

De slumre nu alle i dødens favn;
Fred blev der nede og oppe,
og præsten fik hævnet sin hede harm
på alle de djævelske kroppe.

Ei nogen levende sjæl kom hjem,
der kunde de andre fortælle,
hvor farligt det er at gjæste dem,
der bor blandt Jordløse fjelde.

Zinklar = George Sinclair ledede nogle skotske lejesoldater, der kæmpede på svensk side i Kalmarkrigen 1611-1613.