Vandretur i Skovmarken

Majvandring omkring Gungebjerg i Skovmarken – den 30. maj 2018 kl. 18.30.
Der parkeres mest hensigtsmæssigt i Møllergydens højre side – delekørsel !
Man kan også gå helt derud ad Bremerholmsgyden og forbi Lillegården.

Niels Lauridsens skov, der afgrænses af Møllergyden og Landevejen, danner rammen om denne aftens tur.
Vi samles på marken bag John Gitz Hollers ”Gule Cottage” der har adressen Landevejen 89.

Lidt om turen
Udflytterlandsbyerne Trunderup og Gungerup – torper – udspringer af adelbyen Jordløse i Middelalderen. Hvor førstnævnte stadig har sit liv og ligger der, hvor den i sin tid blev lagt, er Gungerup i dag helt borte, hvorfor mon?
Kun ‘bjerget’ og navnet eksisterer, det er skovens højeste punkt og markeret med en efterhånden temmelig grønlig Geodætisk sten med kongekrone på.
Gods og skov rullede sig ud og overgroede området, der over tid har haft dambrug og vandmølle, pelsdyrfarm og Rigssal, B&B, et større havebrug, hestegræsning o.m.a.
Pt. en veldrevet skov og plantage.
Vi vil prøve at dykke ned i Kulturhistorien, medens Naturhistorien danner rammen for os.

Tag kaffen med, varighed nogle timer, inkl pause.

Lidt om vores guide på turen, John Holler:
John Gitz Holler, BA, Skovmarken, tilflyttede Jordløse fra Odense i 70erne, og blev aktiv i den lokale landsby: Brugsbestyrelse, Skolebestyrelse, Ride-Være-Sted.
John er Bachelor fra SDU i Lokalhistorie som akademisk disciplin med semesterkurser og studier i Bygnings- og Landskabshistorie, foranderlige landskaber, landbrugshistorie siden Middelalder “Den Grønne Revolution”, logistik og infrastruktur, tog og færger, fiskeri og postvæsen, paketsejlads fra provins til hovedstad, kystkultur.
Selv tidligere Bank- & Forsikringsmand, Skov- & Savværksarbejder, pt. Buschauffør på Vestfyn og Rejseleder ved Gislev Rejser og Grønlands Rejsebureau, rundviser, guide, foredragsholder og frivillig ved Nordatlantisk Hus på Odense Havn.
Børnene gik i Jordløse Skole og jobbede ved Ove Løg, hustru ved bl.a. Faaborg og Odense Sygehuse.
Under Grønlandsårene var Gamle Annas Hus – Den Gule Cottage – feriedomicil.