Landrute 10.1 - Søbo Gods

Søbo_2000

Hovedbygningen på Søbo Gods efter renoveringen i 1990'erne.

Fruens Høj

Fruens høj ligger hvor Søbjerg skråner ned mod den nordøstlige ende af Søbo Sø.
”Fruen”: Margrethe Marie de Falsen 1738-1795 er begravet her og mindestenen over hende ligger her endnu.
Margrethe ønskede ikke at forlade sit elskede Søbo og blev derfor begravet i højen.
Ifølge de mundtlige overleveringer blev de 4 sorte heste, der trak kisten op til graven, slået ned og begravet sammen med hende.
Andre mundtlige kilder beretter at der oprindeligt lå en guldkugle i hver af de 4 fordybningerne i hjørnerne på stenen.
Der har ligget kugler i hjørnerne, men de var nu ikke af guld og de er for længst væk.

Teksten på stenen lyder:
Forglem ikke eders hulde Stifmoder, Grandmama, Søster, Tante, Cousine.
Besiddere af Søboe Godses undegivne Margethe Marie de Falsen født den 12. may 1738.
Enke efter sal. Conferenceraad og Landsdommer von Scherewien og Johannes Andreas Cramer Cantzler og første Professor ved det Kielske Universitet.
Død den 8. May 1795.
Troe indtil Enden haaber jeg at have Livsens Krone.

Højen har aldrig været undersøgt, og om det er naturlig høj der er blevet forhøjet, eller en gammel bronzealderhøj er uvist. Den er i dag bevokset med store bøgetræer.

Margrehte Marie de Falsen
Margrethe Marie de Falsen arvede Søbo gods i 1758 efter sin far Johan Eskild de Falsen. Samme år giftede hun sig med Carl Leopold v. Scherewien, en tysk-russisk kaptajn der i 1737 var kommet ind i den danske hær.  Han blev i 1760 landsdommer på Fyn. Han døde i 1779 og to år senere giftede enken sig med Johan Andreas Cramer.
Johan Andreas Cramer var et anset navn på den tid. Han var født og uddannet som teolog i Tyskland og kom til København som hofprædikant. Han forlod landet i nogle år under Struenses regeringstid, men vendte tilbage efter Struenses fald og blev professor og prokansler ved Universitetet i Kiel, der 1773-1864 hørte under den danske konge. Johan Cramer døde 1788.
Margrethe de Falsen gjorde et stor arbejde for at forbedre vilkårene for godsets bønder, og hun var også meget afholdt. Beboerne omkring Søbo afholdt sommerfest på hendes fødselsdag indtil 100 år efter hendes død. Ligeledes er teksten på hendes gravsten kendt af de fleste der er vokset op i Trunderup og Søbo lige til i dag.